Nyt! LAG Djursland fik rigtig mange ansøgninger og indstiller ...
DJURSLAND ER FULD AF IDEER … |
LAG Djursland har med stor glæde modtaget 23 ansøgninger inden årets ansøgningsfrist mandag d. 21.8.23. kl. 23:59.
Det ser vi meget tilfredse med! Vi har nemlig et ønske om at komme bredt ud med LAG-midlerne og gøre en forskel for gode projekter, der passer ind i vores strategi. Der blev afholdt to informationsmøder for mulige ansøgere med oplæg fra koordinator og gode spørgsmål fra deltagerne. Det blev afholdt d. 22.6. i Auning og 27.6. i Stabrand. De ansøgte projekter havde en samlet projektsum på over 14 millioner, hvoraf der blev søgt LAG-støtte for godt kr. 5.7. Det må derfor siges, at Djursland er fuld af ideer! Nogle passede virkelig godt ind i LAG Djurslands strategi. Hvor bestyrelsen ønsker at støtte 10 forskellige aktiviteter indenfor både rammevilkårs- og erhvervsprojekter. Alle aktiviteterne udspringer af indsatsområderne: Bæredygtighed, stærke fællesskaber og kultur- og naturlandskaber. Andre må kigge efter nye og andre finansieringsveje. Ligesom der er projekter, som måske kan komme videre til indstilling en anden gang, hvis man bruger flere kræfter på tilskæring, modning og udvikling. |
DER VAR Kr. 2.547.004 TIL UDDELING I 2023 |
Derfor var der sved på panderne, brug for skarpt fokus og afklarende dialoger, da de 23 projektansøgninger skulle prioriteres ud fra ni vurderingskriterier og en strategi, der skulle stå sin prøve i praksis.
En enig bestyrelse valgte at indstille 15 ansøgninger, hvor de meget glade ansøgere nu afventer tilsagn efter indstilling til Plan- og Landdistrikts-styrelsen (PLST). LAG Djursland har i sin strategi valgt, at 60 % af midlerne går til erhverv og 40 % til rammevilkår. De indstillede projekter fordeler sig således:
|
FULD AF NYT MED NYT PÅ … |
Den nye strategi er flankeret af en bestyrelse, hvor størstedelen var med i udviklingen. Men. En god portion har, sammen med en nyansat koordinator, ikke tidligere gennemført en ansøgningsrunde og det hele foregår i en ny programperiode (23-27). Det betyder også nye ansøgningsportaler og en dugfrisk projektvejledning.
Ligesom for de 23 ansøgere, blev det derfor en ansøgningsperiode præget af tekniske udfordringer, nye metoder og processer samt masser af læring. Det har været et bredt ønske fra Danmarks LAG bestyrelser, koordinatorer og ledelsen i PLST, at kravene og dermed projektvejledningen for denne programperiode skulle forenkles og lette på det administrative – med det i mente, at det er EU-dokumentationskrav, der skal overholdes. Det bliver spændende at følge, om intentionen, og den absolutte gode vilje, bliver gennemgående, når sagsbehandlingen går i gang. Det er PLST, der administrer og sagsbehandler LAG-ordningen. Det betyder, at de giver tilsagn, har det juridiske mandat og ansvaret for at sikre, at projektholder overholder gældende regler og EU-dokumentation. |
ANSØGNINGSRUNDER I 2024 |
I 2023 har vi gennemført en ansøgningsrunde. 2024 bliver anderledes. Der bliver, vanen tro på Djursland, to ansøgningsrunder fordelt som følger:
Det er mulighed for at få op til 50 % tilskud af LAG-midler til et samlet projekt på eller over kr. 100.000. Hold også øje med vores Facebookside, hvor vi annoncerer informationsmøder og andet relevant i forbindelse med ansøgning af LAG-midler. Man kan gå i gang med sin ansøgning hele året, i Tast selv, så ligger den blot som kladde indtil den dag, man sender den ind til LAG. I kladde kan koordinator læse med, så allerede dér, er der mulighed for vejledning. Man kan se mere på www.lag-djursland.dk om hvilke aktiviteter, vi støtter og hvilke ni kriterier, der skal opnå hvilke minimumspoint. Der kan være ændringer til hver ansøgningsrunde. Bestyrelsen vil også evaluere på strategien med mulige justeringer til følge. Hvis man påtænker at søge om midler i næste runde, så der er rigtig godt at kontakte koordinator i god tid for vejledning på ide/projekt. Det allerbedste er nemlig afklaring. Nogle gange, er et projekt helt udenfor midlernes muligheder og det bestyrelsen støtter, det er godt at vide, inden man har kastet timer efter en ansøgning. Andre gange, så er kvalificeret sparring lige dét, der gør, at projektet kan komme til at flyve. Både med LAG-midler og af andre veje. |
IDEBERIGENDE HILSNERLAG Djursland
|