Indkaldelse til ordinær generalforsamling
Tid:
13-04-2021 09:00
LAG Djurslands ordinære generalforsamling afholdes i år tirsdag d. 27. april kl. 19 - tilmelding nødvendig.
På grund af COVID-19 bliver vores generalforsamling i år lidt anderledes end den plejer, og vi håber vores medlemmer vil være med til at gøre det til så god en oplevelse som muligt.
Tilmelding
For at sikre at vi kan overholde gældende COVID restriktioner er det nødvendigt at tilmelde sig generalforsamlingen, senest mandag d. 26. april til koordinator@lag-djursland.dk .
Adgang og parkering
Generalforsamlingen finder sted tirsdag d. 27. april kl. 19:00 ved Bålhytten ved Danmarks Jærgerforbund. Der kan parkeres ved Jagtens Hus, Molsvej 34, 8410 Rønde, hvorefter man går til bålhytten via stien gennem skoven.
Husk varmt og praktisk tøj og medbring gerne selv noget varmt at drikke.
Mere bålhytteinfo kan findes her: Bålhytte og shelter ved Kalø på Djursland - Danmarks Jægerforbund (jaegerforbundet.dk)
Materiale og forberedelse
Vi opfordrer alle deltagere til at sætte sig godt ind i materialet på forhånd – alt materialet bliver tilgængeligt her på hjemmesiden og kan alternativt sendes direkte på mail ved henvendelse til koordinator.
Bestyrelsen har stillet forslag om at ændre vedtægterne for at kunne indgå i den nye nationale FLAG ordning som bliver en del af Bolig- og Planstyrelsens landdistriktspulje. Derudover er der foreslået to mindre rettelser, der bl.a. kan muliggøre afholdelse af online generalforsamlinger.
Se dagsorden og materialet til generalforsamlingen her.
Medlemskab
Hvis man ønsker at være medlem af LAG Djursland skal man bekræfte sit medlemskab senest mandag d. 26. april 2021 til vores koordinator. Bekræfter man ikke sit medlemskab er man automatisk udmeldt. Man behøver ikke være medlem af LAG Djursland for at modtage tilskud, få vores nyhedsbreve eller følge med i vores arbejde. Medlemskab er udelukkende en forudsætning for at deltage i generalforsamlingen, stemme til valg og stille op til bestyrelsen.
Bestyrelsen har stillet forslag til generalforsamlingen om ændring af vedtægterne, hvilket kræver at mindst 2/3 dele af medlemmerne er til stede på generalforsamlingen.
Det er gratis at være medlem af LAG Djursland og det kræver blot at man er over 15 år og bosiddende på Djursland.
Spørgsmål kan rettes til vores koordinator Helle Breindahl på mail (koordinator@lag-djursland.dk) eller tlf. 2055 3305.